Med sirligt ordnede organer

Andrea Lehmann Sivertsen

7 - 30 maj 2009

På udstillingen præsenterer tekstil- og beklædningsdesigner Andrea Lehmann Sivertsen et projekt som forholder sig undersøgende til relationen mellem tredimensional form og todimensional flade indenfor tekstil formgivning.

Udstillingen giver et indblik i en nørdet metodisk arbejdproces med ophold på tre forskellige udviklingsstadier med hvert deres udtryk og historie.
De tre platforme repræsenterer tre stadier i en arbejdsproces, men er samtidig også tre selvstændige udtryksformer og selvstændige produkter indenfor projektet. -fra et tredimensionalt skulpturelt niveau til todimensionale printede billedflader og tilbage til tredimensional form.

Den første tredimensionale platform består af en række tekstile abstraktioner. Figurerne er skulpturelle abstraktioner som forholder sig mere eller mindre direkte til kroppen. Formsproget er voluminøst og organisk med kropslige indvoldslignende referencer.

Den næste todimensionale platform består af en række mønstre på printede billedflader. Mønstrene består af fotografier af de forudgående tekstile abstraktioner, som er bearbejdet og spejlet i sirligt symmetriske og velordnede formationer.
Den sidste tredimensionale platform er en serie beklædningsdele af de mønsterprintede tekstiler. Kollektionen har et enkelt snit og rene linier som giver plads til mønstrene og giver dem en ny tredimensional ramme.

Med udstillingen Med sirligt ordnede organer abejder Andrea Lehmann Sivertsen i et æstetisk univers som balancerer mellem det på den ene side knudrede, organiske og voluminøse, -med kropslige indvoldslignende referencer, og på den anden side en detalje orienterethed og en sirlig symmetri og orden som leder tankerne hen på farmors ketlede lyseduge og tallerkenmanchetter.